Evas Kærlighed til heste har været til stede hele sit liv, og det kan hun bekræfte med et fotografi, hvor hun som toårig i Argentina, trækker en hest ingen andre havde mod på at komme i nærheden af.
En del år er gået siden hun kom til Danmark, men lysten til at have heste vendte tilbage, så hun overvejede at begynde ridning uden for byen, altså uden for København. Men det var for langt væk og svært at kombinere med et fuldtidsjob. Løsningen var simpelthen at familien flyttede på landet og dermed kunne de selv have dyrene.
Tanken om at skulle lære alt det med at have hestene i bokse, var ikke det mest spændende og iser efter de parameter hun kunne medbringe fra Argentina, hvor hestene går ude i det frie hele året. Det var ikke så meget fordi hun syntes det var synd for dyrene, men snarere at det virkede unaturligt for Eva, og samtidig kræver det en masse arbejde.
Men teknologien kom Eva til hjælp. Hendes mand, Henrik, hørte om et østrigsk system, et computersystem kaldet HIT, der sørger for at hestene bliver fodret automatisk, ved at installere en chip i seletøjet, der gør at computeren kan genkende hesten når den kommer til truget, og dermed får denne hest “sin” portion fodre. Men samtidig kan hesten fodres flere gange om dagen med mindre portioner af gangen. Hele systemet mindsker arbejdet med hestene og giver sundere heste, idet de for mere motion og bedrer fordøjelse.
Eva og hende familie bor nu i Ringsted ud på landet, hvor hun i en åbnet stald har sine tre heste Pastille, Jela og Gaya. Samtidig har parret dog bokse, så nye heste kan blive langsom integreret, og syge heste kan stå for sig selv. Ud over sine egne tre heste, har Eva og Henrik heste på pension, enten fordi ejerne skal på ferie eller ikke selv har så meget tid til at passe dem.
Evas ønske og drøm er gået i opfyldelse. Hun har bragt den argentinske frie facon til Danmark. Nok er det en atypisk måde at holde heste på, men Eva er tålmodig og efter to år kan hun nu mærke at interessen vokser.
Nordrupgård Hestepension er en virkelighed og på billedet kan vi se at hestene nyder den nye tilværelse og er meget afslappet.